Nærvarme er et lille, lokalt varmenet, der forsyner en landsby med varme fra et fælles anlæg. Det fungerer som fjernvarme i lille skala og ejes typisk af forbrugerne selv. Nærvarme kan erstatte gasfyr, hvor den store fjernvarme ikke kommer – men den er ikke automatisk billig.
- Hvad: et fælles varmeanlæg og et rørnet i en landsby – fjernvarme i lille skala.
- Typer: lille varmeværk, ø-fjernvarme med fælles varmepumpe eller termonet.
- Pris: Føns Nærvarme koster 30.965 kr. om året for et standardhus mod en median på 17.787 kr.
- Krav: Stevns Kommune kræver fx ca. 50 boliger og bred opbakning, før den betaler en screening.
Hvad er nærvarme?
Nærvarme er et kollektivt varmenet for en landsby eller et lille område. Et fælles anlæg producerer varmen, og nedgravede rør fører den ud til husene. Begrebet er ikke defineret i loven. I Føns på Vestfyn er nærvarme et navn, foreningen bag værket selv har valgt, skriver Bolius.
Et nærvarmeværk med eget anlæg og rørnet er juridisk fjernvarme og følger varmeforsyningsloven. Værket må ikke tjene penge til sig selv: et overskud skal betales tilbage til forbrugerne. De fleste nærvarmeværker er andelsforeninger, hvor husejerne køber en andel og vælger bestyrelsen.
Hvilke typer nærvarme findes der?
Der findes tre udbredte løsninger: et lille varmeværk med kedler og varmepumper, ø-fjernvarme med en fælles varmepumpe og elkedel, og termonet, hvor husene deler et jordvarmenet. Hvilken løsning der passer, afhænger af byens størrelse og afstanden mellem husene.
| Type | Sådan virker den | Eksempel |
|---|---|---|
| Lille varmeværk | Fælles kedler (fx træpiller) og varmepumper sender varmt vand ud i et rørnet | Føns Nærvarme: 2 biokedler og 2 jordvarmepumper, ca. 50 huse |
| Ø-fjernvarme | Fælles varmepumpe med elkedel og akkumuleringstank | Nævnt af Stevns Kommune som løsning for landsbyer |
| Termonet | Fælles jordvarmenet med koldt vand; hvert hus har sin egen varmepumpe | Nævnt af Stevns Kommune; ikke kollektiv varmeforsyning efter loven siden 2025 |
Kilder: Bolius (Føns Nærvarme), Stevns Kommune, Ingeniøren.
Termonet har en særlig status. Siden 1. januar 2025 er termonet ikke omfattet af reglerne om kollektiv varmeforsyning, og kommuner kan ikke stille garanti for lån til termonet. Termonet er dermed sidestillet med individuelle varmepumper, fremgår det af lovforslag L 78 fra 2024.
Hvad koster nærvarme?
Prisen varierer meget. Føns Nærvarme koster 30.965 kr. om året (2.580 kr. om måneden) for et standardhus på 130 m², viser Forsyningstilsynets prisstatistik fra januar 2026. Kun 1 af 374 værker er dyrere. Medianen for alle værker er 17.787 kr.
| Værk | Pris pr. år (standardhus) | Placering blandt værkerne |
|---|---|---|
| Føns Nærvarme | 30.965 kr. | nr. 373 af 374 |
| Ballen/Brundby Varmeværk (Samsø) | 22.208 kr. | nr. 329 af 374 |
| Medianværket | 17.787 kr. | midt i feltet |
| Billigste værk | 3.478 kr. | nr. 1 |
Standardhus: 130 m² og 18,1 MWh om året inkl. moms og faste bidrag. Kilde: Forsyningstilsynet, januar 2026. Rangering fra det billigste.
Små net har få kunder til at dele de faste omkostninger: anlæg, rør, administration og vedligehold. I landdistrikterne er der typisk længere mellem husene, hvilket øger omkostningerne, skriver Klimaministeriet i lovforslag L 78. Til gengæld kan tilslutningen være billig. I Føns betalte hver husstand 2.500 kr. for sin andel, og resten blev finansieret med lån gennem KommuneKredit, oplyser Bolius.
Kan nærvarme betale sig i forhold til en varmepumpe?
Kun hvis varmeprisen er lav nok. For et standardhus skal den årlige varmeregning ligge under ca. 19.500 kr., før en kollektiv løsning slår en luft til vand-varmepumpe over 15 år, når tilslutningen er betalt. Skal du også betale 45.000–65.000 kr. for tilslutning, er grænsen ca. 15.800 kr.
En luft til vand-varmepumpe koster et standardhus ca. 10.196 kr. om året i el og 108.000–128.000 kr. at købe med tilskud. Fordelt over 15 år svarer det til ca. 19.500 kr. om året. Et nærvarmeværk, der koster 30.965 kr. om året, er derfor dyrere for den enkelte husejer – også selvom fællesskabet sparer besværet med eget anlæg. Nærvarme giver mest mening, hvor værket kan holde prisen nær medianen.
Hvordan starter man et nærvarmeprojekt?
Et projekt starter typisk med en lokal forening, der samler opbakning og får lavet et projektforslag. Kommunen skal godkende projektet efter varmeforsyningsloven, og først derefter kan foreningen låne pengene. Det tager ofte flere år fra idé til varme i radiatoren.
- Opbakning: Stevns Kommune betaler kun en screening, hvis byen har et varmebehov på mindst 250 kW (ca. 50 boliger) og bred lokal opbakning.
- Projektforslag: I Føns kostede den detaljerede projektbeskrivelse flere hundrede tusinde kroner, ifølge Bolius.
- Finansiering: Føns fik lån gennem KommuneKredit – først efter byrådets godkendelse.
- Drift: I Føns passer frivillige anlægget på skift.
Venter du på et nærvarmeprojekt, så hold øje med fristerne for tilskud. Varmepumpepuljen 2026 lukker 30. november 2026, og afkoblingspuljen 2026 er den sidste. Bliver projektet ikke til noget, kan du have mistet tilskud til en varmepumpe.
Hvad er forskellen på nærvarme, fjernvarme og varmepumpe?
Forskellen ligger i, hvem der ejer anlægget, og hvem der betaler for det. Ved nærvarme og fjernvarme betaler du en løbende varmepris til et værk. Med en varmepumpe ejer du selv anlægget, betaler købet og elen og står selv for service.
| Nærvarme | Fjernvarme | Varmepumpe | |
|---|---|---|---|
| Hvem ejer anlægget? | Andelsforening i byen | Fjernvarmeselskab | Dig |
| Hvor? | Landsbyer og små områder | Byer og større bysamfund | Overalt |
| Pris pr. år (standardhus) | Føns: 30.965 kr. | Median: 17.787 kr. | El: 10.196 kr. |
| Investering for husejeren | Andel og evt. tilslutning | 45.000–65.000 kr. ved ny tilslutning | 108.000–128.000 kr. med tilskud |
| Vedligehold | Værket | Værket | Dig (service hvert eller hvert andet år) |
Priser: Forsyningstilsynet (januar 2026) og egen beregning for et standardhus på 130 m².
- Nærvarme er fjernvarme i lille skala, typisk ejet af en andelsforening.
- Et projekt kræver bred opbakning – i Stevns kræver en kommunal screening ca. 50 boliger.
- Prisen kan være høj: Føns Nærvarme er nr. 373 af 374 værker.
- Sammenlign altid med en varmepumpe, før du binder dig.
Ofte stillede spørgsmål om nærvarme
Disse tre spørgsmål handler om forskellen til fjernvarme, prisen og byens størrelse.
Er nærvarme det samme som fjernvarme?
I praksis ja, bare i lille skala. Nærvarme er ikke et juridisk begreb, men et navn, som især små landsbyværker bruger. Værket har kedler eller varmepumper og et rørnet i byen, ligesom et fjernvarmeværk, og er reguleret af varmeforsyningsloven.
Er nærvarme billigere end fjernvarme?
Ikke nødvendigvis. Føns Nærvarme på Vestfyn koster 30.965 kr. om året for et standardhus og er nummer 373 af 374 værker målt fra det billigste. Medianen er 17.787 kr. Små net har høje faste omkostninger pr. hus.
Hvor mange huse skal der til et nærvarmeprojekt?
Stevns Kommune kræver et varmebehov på mindst 250 kW, svarende til ca. 50 boliger, og bred lokal opbakning, før kommunen betaler en screening. Føns Nærvarme forsyner ca. 50 husstande. Mindre byer kan overveje termonet eller individuelle varmepumper.
Kilder
Tallene på siden bygger på disse kilder.
- Bolius, verdens mindste varmeværk (Føns Nærvarme) · bolius.dk · begrebet nærvarme, teknik, andel og finansiering (marts 2023).
- Stevns Kommune, opvarmning af ejendomme i fremtiden · stevns.dk · ø-fjernvarme, termonet og krav til screening.
- Lovforslag L 78 (2024-25) om ændring af lov om varmeforsyning · folketingstidende.dk · termonet og omkostninger i landdistrikter.
- Ingeniøren, ingen kommunegaranti til termonet (2024) · ing.dk · finansiering af termonet.
- Forsyningstilsynet, fjernvarmepriser januar 2026 · forsyningstilsynet.dk · priser pr. værk for standardhuset.
Læs også Fjernvarmepriser 2026 for alle værker og Fjernvarme eller varmepumpe.