Dit hus er klar til en luft til vand-varmepumpe, hvis det har vandbåren varme – radiatorer eller gulvvarme – og kan holdes varmt ved en fremløbstemperatur på ca. 50 °C. Det kan du teste selv med gasfyret i en kold uge. Et enkeltstrengsanlæg egner sig ikke.
- Vandbåren varme er en forudsætning: radiatorer eller gulvvarme.
- Lav fremløbstemperatur giver høj SCOP og lav elregning.
- Test huset ved at sænke gasfyrets fremløb til ca. 50 °C i en kold uge.
- Enkeltstrengsanlæg egner sig ikke til en luft til vand-varmepumpe.
Hvilke huse egner sig til en luft til vand-varmepumpe?
Huse med vandbåren varme egner sig til en luft til vand-varmepumpe, fordi varmepumpen afleverer varmen til det samme vand, som gasfyret i dag opvarmer. Det gælder de fleste huse med gasfyr. Gulvvarme og store radiatorer giver de bedste forhold.
- Gulvvarme arbejder med lav temperatur og passer ideelt til en varmepumpe.
- Store radiatorer afgiver meget varme ved lav temperatur.
- Små radiatorer kræver højere temperatur og kan betyde, at 1–2 radiatorer skal skiftes.
- Enkeltstrengsanlæg egner sig ikke, fordi vandet løber gennem radiatorerne efter hinanden.
Hvad betyder fremløbstemperaturen?
Fremløbstemperaturen er temperaturen på det vand, der sendes ud i radiatorerne. Jo lavere temperatur huset klarer sig med, desto mindre el bruger varmepumpen til at levere den samme varme. Et gasfyr sender ofte vand ud ved 60–70 °C, mens en varmepumpe arbejder mest økonomisk ved 35–55 °C.
Forskellen slår direkte igennem på SCOP. Ved 1.650 m³ gas koster driften ca. 10.170 kr. om året med SCOP 3,0 og ca. 7.630 kr. med SCOP 4,0 ved en elpris på 1,69 kr. pr. kWh. Mere om driften står på Hvad koster det at drive en varmepumpe?.
Hvordan tester du dit hus før en varmepumpe?
Du kan teste huset med dit eget gasfyr: Sænk fremløbstemperaturen til ca. 50 °C i en kold uge, og hold øje med rumtemperaturen. Holder alle rum varmen, er radiatorerne store nok. Vi kalder testen 50-graders-testen.
- Vælg en uge med frost eller temperaturer tæt på frysepunktet.
- Sænk gasfyrets fremløbstemperatur til ca. 50 °C.
- Skru alle radiatortermostater helt op i rummene, du bruger.
- Notér rumtemperaturen morgen og aften i en uge.
- Udpeg de rum, der bliver kolde – her kan en større radiator være nok.
Giv resultatet til installatøren, når du indhenter tilbud. Det viser, om en radiator skal skiftes, og hvilken fremløbstemperatur tilbuddets SCOP skal gælde for.
Skal huset isoleres, før du skifter?
Isolering er ikke et krav, men den sænker husets varmebehov og giver en mindre og billigere varmepumpe med højere SCOP. Loftsisolering, tætning af vinduer og døre og isolering af rør i kolde rum giver ofte meget for pengene.
Energirenoveringspuljen kan give tilskud til isolering og vinduer i huse med energimærke E, F eller G. Varmepumpen selv får tilskud fra Varmepumpepuljen.
Hvor stor skal varmepumpen være?
Et hus på 150 m² skal typisk bruge en varmepumpe på 8–12 kW, ifølge OK. Dit gasforbrug er et bedre udgangspunkt end arealet, fordi det viser husets reelle varmebehov: 1.650 m³ gas svarer til ca. 18.000 kWh varme om året. Tommelfingerregler for 100, 150 og 200 m² står på Hvilken størrelse varmepumpe til 100, 150 og 200 m²?.
- Vandbåren varme med radiatorer eller gulvvarme er en forudsætning.
- 50-graders-testen viser, om radiatorerne er store nok.
- SCOP 4,0 i stedet for 3,0 sparer ca. 2.500 kr. om året ved 1.650 m³ gas.
- Enkeltstrengsanlæg egner sig ikke.
Ofte stillede spørgsmål om huset og varmepumpen
Disse tre spørgsmål handler om gamle radiatorer, isolering og buffertanke.
Kan en varmepumpe fungere med gamle radiatorer?
Ofte ja. Afgørende er, om radiatorerne kan holde rummene varme ved en lavere fremløbstemperatur. Er et enkelt rum koldt, er en større radiator i det rum ofte nok. Et enkeltstrengsanlæg egner sig ikke, ifølge Bolius.
Skal huset efterisoleres før en varmepumpe?
Ikke nødvendigvis. Bedre isolering sænker varmebehovet og giver en højere SCOP. Er huset dårligt isoleret, kan loftsisolering og tætning være et godt første skridt. Energirenoveringspuljen kan give tilskud til huse med energimærke E, F eller G.
Hvad er en buffertank?
En buffertank er en ekstra vandbeholder, der gemmer varmt vand til radiatorerne. Den bruges især, når varmesystemet har lille vandmængde. Installatøren vurderer, om dit anlæg har brug for en.
Hvilken fremløbstemperatur kræver gulvvarme og radiatorer?
Jo lavere, jo bedre. For hver grad fremløbstemperaturen hæves, falder varmepumpens effektivitet med 1–3 %, og fra 45 til 55 °C er faldet ca. 25 %, ifølge Energistyrelsen. Gulvvarme klarer sig med en lavere temperatur end radiatorer: Energistyrelsen regner med en årsvirkningsgrad (SCOP) på ca. 3,55–3,65 med gulvvarme mod ca. 2,70–3,15 med radiatorer. Radiatorerne bør kunne holde huset varmt ved højst 50/35 °C (frem/retur). Bolius anbefaler at teste på en kold vinterdag ved at skrue fremløbstemperaturen ned til 45 grader.
Kilder
Tallene på siden bygger på disse kilder.
- Bolius, luft til vand-varmepumpe · bolius.dk · krav til varmesystemet og enkeltstrengsanlæg.
- OK, hvor stor skal min varmepumpe være? · ok.dk · anbefalet ydelse efter husets størrelse.
- OK, brændværdi på naturgas · ok.dk · 12,157 kWh pr. m³ som afregningsgrundlag.
- Energistyrelsen, Energiløsning: Konvertering til luft-vand-varmepumpe · sparenergi.dk · fremløbstemperatur og årsvirkningsgrad med gulvvarme og radiatorer.
- Bolius, tjekliste: kan du få varmepumpe i dit hus? (januar 2026) · bolius.dk · test ved 45 grader fremløbstemperatur.
Læs også Luft til vand-varmepumpe: sådan virker den, og hvad koster den? og Sådan sammenligner du tilbud på varmepumpe.